Krav til taxistøj i natperioden

Krav til taxistøj i natperioden


For at komme til og fra start- og landingsbanerne kører flyene for egen kraft på de såkaldte taxiveje. Dette kaldes taxikørsel. Denne taxikørsel er kilde til støj, fordi flyet bruger en eller flere af sine motorer. Der kan være stor forskel på støjen fra taxikørsel alt efter om der er tale om et jetfly eller et propelfly. 

Af samme grund som der er krav til støjniveauet fra starter og landinger i natperioden, er der i lufthavnens miljøgodkendelse af støj fra flytrafik et krav til maksimal støj fra taxikørsel med fly på rulleveje og baner. Flyene må i natperioden mellem klokken 23.00 og 06.00 ikke overskride en række støjgrænser fastlagt af myndighederne. Som kontrol af støjgrænserne skal CPH hvert 3. år beregne den maksimale støj fra årets taxikørsel i natperioden. 

Den sidste kortlægning blev lavet i 2019. Den viste beregningerne af støjens maksimalværdi fra flyenes kørsel mellem terminalerne og landingsbanerne (taxikørsel) i natperioden mellem klokken 23.00 og 06.00 i 2018.

Resultatet af disse beregninger viste at støjniveauet i 2018 lå indenfor rammerne i lufthavnens miljøgodkendelse. 

Maksimale støjniveauer fra taxikørsel i natperioden i 2018.
Det maksimale A-vægtede lydtrykniveau LAmax fra taxikørsel.


Støjgrænser for den maksimale taxistøj i natperioden. 
Det maksimale A-vægtede lydtrykniveau LAmax fra taxikørsel.