Stiller CPH ikke krav til de flyselskaber der opererer om natten? Vi er meget generet af støjen fra fragtflyene.
1. januar 2021CPH stiller krav til flystøj om natten (kl. 23-06). Alle planlagte starter og landinger om natten skal forhåndsgodkendes. Godkendelsen gives af et udvalg bestående af Miljøstyrelsen, Trafik- og Bygge- og Boligstyrelsen samt CPH (udvalget kaldes FUNA). Forhåndsgodkendelse gives kun til de flytyper og flyselskaber, hvor det forventes, at kravene til det maksimale støjniveau i de seks støjmålestationer placeret i boligområderne omkring CPH kan overholdes. Udvalget har på baggrund af de mange målinger der er foretaget gennem tiden udarbejdet en negativliste indeholdende flytyper, der ikke kan gives tilladelse til start i natperioden. CPH monitorerer løbende støjniveauet fra alle starter og eventuelle overskridelser fremsendes til myndighederne for videre behandling. Fragtfly skal naturligvis overholde samme støjgrænser som alle andre fly.